Ankersminde har mange gode faciliteter, da der både indendørs og udendørs er god plads til møder, undervisning, aktiviteter, fællesspisning og overnatning.
Stedet kan huse op til 175 personer – fordelt på 75 køjesengepladser og med 100 ekstra madrasser. Der er plads til op til 500 i telt udenfor. Det er også muligt at opstille egne telte på det store græsareal udendørs. Dertil kommer en del udendørs borde og bænke, til når vejret tillader det.
Møder, undervisning og aktiviteter kan brede sig over fem kursuslokaler og en stor fællessal med plads til 150 spisende gæster.
Projektor
Anlæg
Transportabel højtaler
Udendørsgrill
Udendørs borde/bænke
Indendørs borde og stole
Ovn
Industriopvaskemaskine
Fryser
Køkkenmaskiner
Køkkengrej
Kaffemaskiner
Viskestykker og klude
Opvaskemiddel
Kipsteger
Køleskab
Service
Senge
Madrasser
Sengetøj
Håndklæder
Toiletpapir
Håndsæbe
Ankersminde er i dag et velfungerende sted at afholde sine kurser og aktiviteter, men den helt store udfordring er overnatningsmulighederne. I dag er to fælles sovesale med i alt 75 sovepladser i tre-etagers køjesenge den eneste overnatningsmulighed.
Det gør stedet stort set ubrugeligt for de fleste af fagbevægelsens organisationer.
Derfor har vi i 2022 igangsat processen med at få bygget en ny fløj på skolen med plads til 64 sovepladser i 4-mandsværelser med eget bad og toilet. Bygningen bliver i 2 etager. Derudover vil en ny toiletbygning blive byttet, hvor den ”gamle” ligger nu og med direkte adgang ind til salen.
Værelsesbygningen bliver både bæredygtig og miljørigtig, og derfor lægger vi op til, at den nye fløj vil være så tæt på CO2-neutral, som det lader sig gøre.
I hvert rum er der ventilation og varme med genvækst, som er med til at skabe et godt indeklima for de overnattende gæster og holde driftsomkostningerne nede. I alle gangarealer er der lyssensorer for at sikre en energirigtig løsning.
Der vil i værelsesbygningen være udgange i begge ender af hensyn til, at man kan komme hurtigt ud og ind til sin undervisning eller til maden, men også af hensyn til brandsikkerheden.
Med investeringen i Ankersminde foretages der samtidigt en stor investering i især ungdoms-muligheder for at afholde aktiviteter. Derfor er en investering også en investering i fremtidens Danmark, idet det bliver nemmere og billigere at afholde flere aktiviteter.
Værelsesbygningen og toiletbygningen forventes at stå færdigt til maj/juni 2023, hvor det vil kunne lejes ud.
- Ny tilbygning er klar fra cirka maj/juni 2023
- 64 nye sengepladser opdelt i 4-mandsværelser
- Hvert værelse har selvstændigt bad og toilet
- De gamle toiletbygninger bliver renoveret
- 2 sovesale med i alt 75 sengepladser
- 100 madrasser udover sengene
- 64 sovepladser i den nye tilbygning (læs mere øverst på siden)
- 5 lokaler med plads til 20 i hvert
- Der kan overnattes i lokalerne, men der skal ansøges om midlertidig overnatning hos Beredskab Fyn, og dette er lejers ansvar. Der kan ansøges her.
Ankersminde har et stort industrikøkken, hvor egen mad kan tilberedes. Der er også god mulighed for at bestille catering udefra hoos Vissenbjerg Storkro. De er i stand til at levere alt fra hverdagskost til festmåltider.
Efter aftale kan de også stille køkkenpersonale til rådighed til arrangementer, hvis det ønskes.
Hos det lokale bageri kan man bestille rundstykker til morgenmad, og hos den lokale Dagli'Brugsen kan man bestille dagligvarer til levering.
- Stor græsplæne
- Plads til op til 500 i telt
- 2 fodboldmål
- Borde/bænke sæt når vejret tillader det
- Godkendt til 150 spisende
- Bar gennem væggen
- Optimal til fest, foredrag eller anden samling af mange mennesker
- Veludstyret industrikøkken med opvask - kapacitet til cirka 200
- Tilhørende service
Ankersminde ligger ca. 20 km og ca. 25 min´s kørsel fra Odense Centrum. Ankersminde ligger tættest på Vissenbjerg, ca. 3 km og 6 minutter fra byen.
Det er muligt at tage bussen fra Odense Banegård og frem til Vissenbjerg. Der er ikke bus direkte til Ankersminde. Men en lokal bus kan rekvireres for afhentning i enten Odense eller Vissenbjerg.
Aarup Station ligger ca. 6,3 km og 10 minutter fra Ankesminde og er dermed den tætteste station til Ankersminde.
Se flere billeder af Ankersminde i Galleriet
Se alt inventar på Ankersminde i Inventarlisten